Hvis du er blevet kontaktet af Demanda
Hvis du har modtaget en henvendelse fra Demanda, skyldes det normalt, at vi har erhvervet et krav mod dig eller din virksomhed fra en anden kreditor, typisk et konkursbo.
De fordringer, vi overtager, kan være bestridte. En henvendelse fra Demanda er derfor ikke i sig selv udtryk for, at der foreligger en endelig afgørelse om kravet.
Vi ønsker en saglig dialog
Hvis du er uenig i kravet, har oplysninger, som du mener har betydning for sagen, eller ønsker at drøfte en løsning, er du velkommen til at kontakte den jurist, der behandler sagen.
Demanda vurderer hver enkelt sag på baggrund af dens juridiske og faktiske omstændigheder. Hvor en sag ikke kan løses ved dialog, kan det blive nødvendigt at få spørgsmålet afgjort ved domstolene eller voldgift.
Vi lytter til dine indsigelser
Hvis du mener, at kravet er helt eller delvist uberettiget, opfordrer vi dig til at sende os dine indsigelser og det materiale, der understøtter dem. Vi vurderer alle sager på deres konkrete juridiske og faktiske grundlag.